Seks mennesker blev dræbt, da der mandag udbrød kampe mellem regeringsstyrker og oppositionstilhængere i Yemens hovedstad, Sanaa, siger oppositionskilder.
Kampene er de første i hovedstaden, siden præsident Ali Abdullah Saleh fløj til Saudi-Arabien for at blive behandlet efter at have fået alvorlige brandskader ved et drabsforsøg mod ham i juni.
Ved et af mandagens sammenstødene blev en demonstrant dræbt og otte andre såret. I den nordlige del af hovedstaden blev en familie på fem personer dræbt af artilleriild under kampe mellem regeringsstyrker og klanmedlemmer, der støtter oppositionen.
Oppositionens tilhængere er blevet stadigt mere frustrerede i takt med, at de daglige demonstrationer, der er i gang for sjette måned i træk, ikke har været i stand til at fravriste præsident Saleh hans tre årtier lange greb om magten.
USA og Saudi-Arabien, der begge har været mål for mislykkede angreb, som al-Qaeda på Den Arabiske Halvø står bag, har forsøgt at dæmpe uroen ved at lægge pres på Saleh for at få ham til at overgive magten.
Saleh har selv sagt, at han vender hjem til Yemen igen for at stå i spidsen for en dialog med oppositionen. Hans kritikere siger, at det bare er forhalingstaktik.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde