Græsk politi udkæmpede tidligt fredag kampe med over 200 stenkastende anarkister i den centrale del af Athen, efter at fire personer er blevet anholdt mistænkt for at have været involveret i en række bombeangreb.
De hætteklædte unge kastede sten mod politiet og satte ild til skraldespande nær det centrale Exarchia-distrikt. Politiet svarede igen ved at affyre tåregas mod anarkisterne.
Der var ingen rapporter om tilskadekomne eller anholdelser.
Sammenstødene finder sted kun to uger før parlamentsvalget den 4. oktober.
Grækenland har været plaget af en række bombeangreb, begået af venstreorienterede grupper rundt om i landet, lige siden græsk politi skød en teenager i Exarchia i december i fjor.
Skyderiet udløste de værste uroligheder i Grækenland i mange år.
Onsdag anholdt græsk politi fire unge grækere under en razzia mod et hus i Athen. Under razziaen blev der beslaglagt materialer, der kan bruges til at lave sprængstoffer.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie