Kampfly styrter ned i Pakistans hovedstad
Et pakistansk F-16 kampfly foretager en manøvre, inden det styrter ned i hovedstaden Islamabad under en øvelse op til en militærparade. Foto: Aamir Qureshi/Ritzau Scanpix
Aamir Qureshi/Ritzau Scanpix
Flyet styrtede under et forsøg på at gennemføre et loop under øvelse til parade på "Republikkens Dag".
Et F-16-kampfly er styrtet ned i Pakistans hovedstad, Islamabad, under træning op til en militærparade på "Republikkens Dag" den 23. marts, hvor det markeres, at Pakistan i 1956 blev verdens første islamiske republik.
Flyet styrtede ifølge lokale medier nær Islamabad Park i Shakarparian-området under et forsøg på at gennemføre et loop.
Det pakistanske luftvåben, PAF, siger, at flyets pilot omkom ved styrtet.
Politi og sikkerhedsstyrker har afspærret området, hvor flystyrtet skete. Der ligger både flere museer, golfklubber og et stadion i Shakarparian.
En efterforskning er iværksat for at få klarlagt årsagen til ulykken.
Optagelser af flyet, som er lagt ud på sociale medier, viser, at flyet styrtede ned, og at flammer og en sort røgsøjle stod op fra det sted, hvor det ramte.
F-16-kampfly er nogle af de dyreste våben, som det pakistanske militær råder over. Landet har omkring 50 F-16-fly, som hver især har en værdi på mindst 40 millioner dollar (264 millioner kroner).
Pakistans militær og flyindustri er i de seneste år blevet rystet af en række fly- og helikopterstyrt. For får måneder siden styrtede et kampfly ned under en træningsmission ved byen Mianwali i Punjab provinsen. Begge flyets piloter blev dræbt.
I juli sidste år blev 18 mennesker dræbt, da et lille militærfly styrtede ned i et beboelsesområde i byen Rawalpindi.
I 2016 eksploderede en motor i et af Pakistans internationale fly i den nordlige del af landet, hvorved over 40 mennesker omkom.
Pakistans magtfulde militær bruger en stor del af landets årlige budget, og der anvendes mange millioner på sofistikeret militært udstyr i det tilbagestående land.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde