Syriske kamphelikoptere affyrer maskingeværsalver for at sprede en stor gruppe demonstranter i den syriske by Maarat al-Numaan, oplyser øjenvidner.
Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters første gang, der er meldinger om, at det syriske styre angriber fra luften i et forsøg på at knuse oprøret mod præsident Bashar al-Assads styre.
Andre medier - blandt andre Bloomberg - har dog tidligere meldt om helikopterangreb mod demonstranter i Syrien.
To øjenvidner oplyser til Reuters, at de har set mindst fem helikoptere over Maarat al-Numaan, der ligger mellem byerne Hama og Aleppo.
Menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory for Human Rights bekræfter oplysningen om, at helikoptere har skudt mod byen.
Det skete, efter at syriske sikkerhedsstyrker havde dræbt fem personer på landjorden.
Foreløbig er der ingen meldinger om dræbte som følge af helikopterangrebet.
Tidligere på dagen oplyste syriske aktivister og menneskeretsgrupper, at mindst 28 personer på landsplan er dræbt under de demonstrationer, der opstod efter fredagsbønnen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker