Annonce
Udland

Kampklædt politi rydder propalæstinensiske lejre i USA

Propalæstinensiske demonstranter står foran politiets barrikade, efter at politiet har ryddet en teltlejr på universitetets campus. Politiet har tilbageholdt omkring 100 mennesker. Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix

På tre universiteter har politiet ryddet teltlejre, som var opstået som propalæstinensiske demonstrationer.

Politi har lørdag tilbageholdt knap 200 mennesker på tværs af tre amerikanske universiteter, efter at det har ryddet teltlejre på universiteternes campusser. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Teltlejrene er opstået som propalæstinensiske demonstrationer mod krigen i Gazastriben.

Bostons politi tilbageholdt omkring 100 mennesker, imens det ryddede en lejr på Northeastern University. På sociale medier kan man se billeder, hvor kampklædte betjente læsser telte på ladet af en bil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiaktionen skete som følge af, at nogle af demonstranterne tyede til "fjendtlige antisemitiske udtalelser, inklusiv "dræb jøderne"", skriver Northeastern University på det sociale medie X.

På Arizona State University anholdt politiet 69 mennesker for ulovlig indtrængen, efter at gruppen satte en "uautoriseret lejr" op på campus.

Ansatte på Arizona State University siger, at en protestgruppe satte teltene op fredag og ignorerede gentagne ordrer om at opløse sig. Tilmed lyder det, at "de fleste ikke er studerende, fakultetsmedlemmer eller ansatte på ASU".

Også på Indiana University blev der anholdt demonstranter. Her blev 23 mennesker tilbageholdt, skriver studenteravisen Indiana Daily.

Politi med skjolde, politistave og andet kampudstyr brød gennem en række af demonstranter, som havde dannet kæde. Dem, som ikke veg, blev tacklet, skriver studenteravisen.

Demonstranterne opfordrer til våbenhvile i Israels krig med Hamas.

Ligeså har de et ønske om, at universiteterne kapper båndene til Israel og de virksomheder, som tjener penge på konflikten.

Protesterne har vist sig at være en stor udfordring for de amerikanske universiteter, som forsøger at balancere retten til ytringsfrihed med klager om, at protesterne drejer over i antisemitisme og hadtale.

Adskillige studerende forblev lørdag i en teltlejr på University of Pennsylvania på trods af, at universitetspræsidenten påbød opløsning af lejren efter det, han kaldte "troværdige beretninger om chikanerende og intimiderende adfærd".

På Columbia University i New York, hvor demonstrationerne begyndte, var der lørdag relativt stille. Ansatte på universitetet sagde fredag, at de ikke ville påkalde politiet igen, efter at mere end 100 blev anholdt i sidste uge.

På California State Polytechnic University er campus blevet lukket indtil slutningen af semesteret.

Det er sket med den begrundelse, at demonstranter flere gange har "forsøgt at bryde ind i adskillige låste bygninger med hensigt om at låse sig selv inde, vandalisere eller stjæle udstyr".

/ritzau/AFP

  • US-ISRAEL-PALESTINIAN-CONFLICT-PROTEST
    Propalæstinensiske demonstranter står foran politiets barrikade, efter at politiet har ryddet en teltlejr på universitetets campus. Politiet har tilbageholdt omkring 100 mennesker. Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Annonce
Annonce
Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million