Kampsportstræner sigtet i sag om gift sendt til Obama
Amerikansk FBI-agenter har anholdt en mand, der er mistænkt for at være involveret i sagen om giftbreve sendt til USA's præsident, Barack Obama, til den republikanske senator Roger Wicker samt til en lokal dommer i Mississippi.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der tale om en 41-årig kampsportsinstruktør fra delstaten Mississippi, der, efter at politiet har gennemsøgt hans hjem og tidligere træningslokaler, nu er i politiets varetægt.
Manden er sigtet for at være i besiddelse af giftstoffet ricin og for at forsøge at bruge stoffet som våben, meddeler det amerikanske justitsministerium.
Alle breve blev opsnappet, inden de nåede frem til modtagerne.
Anholdelsen skete tidligt lørdag morgen i mandens hjem i byen Tupelo og foregik uden problemer, siger byens politichef, Tony Carleton, ifølge Reuters.
Den 41-årige, som ifølge sin advokat tidligere på ugen nægtede at have noget med brevene at gøre, ventes at blive stillet for en dommer mandag.
Tidligere på ugen droppede anklagemyndigheden i USA sigtelsen mod en anden mistænkt i sagen - ligeledes en mand fra Mississipi.
Ricin er dobbelt så giftigt som kobraslangens gift og 6000 gange stærkere end blåsyre. 0,2 milligram er en dødelig dosis, og der findes ingen modgift.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde