Musikeren Michel Martelly, der fik tredjeflest stemmer i første runde af det haitianske præsidentvalg, udelukker at deltage i en genoptælling af stemmesedlerne, da han mener, at det er "en fælde".
Martelly er overbevist om, at regeringskandidaten Jude Celestin og den afgående præsident Rene Preval har begået valgsvindel.
- Vi har et stort problem med genoptællingen, fordi der blev tilføjet 3000 falske stemmer i optællingen. De burde ikke være talt med, siger Martelly.
- Det blev gjort efter instruktion fra præsident Preval, så Celestin ville vinde. Han prøver på at få sin kandidat til magten, siger han.
Optøjer og protester forårsaget af valgresultatet har indtil videre kostet fem personer livet. Haitis valgkomité annoncerede torsdag, at den ville genoptælle stemmesedlerne foran de tre topkandidater Martelly, Celestin og Mirlande Manigat, der fik flest stemmer.
Celestin fik andenflest stemmer, men han slog Martelly med mindre end 7000 stemmer. Manigat er en tidligere førstedame og akademiker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker