Chok og gys fylder retslokalet i den franske by Rouen, hvor en fange, der har fået tilnavnet "Den franske Hannibal Lecter", onsdag fortæller, at det var lysten til at prøve menneskekød, der fik ham til at rive lungerne ud på en mand, han havde myrdet, og bagefter tilberede organerne på et campingblus.
Nicolas Cocaign var spærret inde i en fængselscelle med Thierry Baudry, da han myrdede ham i 2007.
Han fortæller, at han blev vildt rasende, da hans offer gav ham "et ondt blik", efter han havde bedt ham om at vaske hænder efter et toiletbesøg.
- Jeg havde en seksuel trang og et adrenalinsus, forklarer Cocaign, der er tatoveret i ansigtet med blodige tårer og et dødningehoved.
Tilhørerne er synligt væmmet, da han beretter, at han slår fængselskammeraten ned, finder en saks og hakker den i ryggen, nakken og brystet på ham en snes gange, inden han kvæler ham med en plastikpose over hovedet. Herefter går han over til, hvad der siden har ført til sammenligning med den fiktive figur Hannibal Lecter i blandt andet filmen "Ondskabens Øjne" med Anthony Hopkins i hovedrollen.
- Jeg tog et barberblad og åbnede hans bryst. Jeg krængede min hånd ind, og jeg tog ud, hvad jeg på det tidspunkt troede var hjertet, men som faktisk var et stykke af lungen, som jeg proppede i en tupperware-beholder.
Han går derefter over til at udpensle, hvordan han spiser en del af lungerne rå, før han steger resten sammen med løg på et campingblus.
- Jeg gjorde det, fordi jeg var nysgerrig efter at vide, hvordan det var at spise menneskekød, siger han.
Cocaign sad fængslet for væbnet røveri og var sigtet i en sag om voldtægt. Sagen har vakt stor opsigt i Frankrig, og den har sat fokus på landets overfyldte fængsler. Den dræbte blev først fundet dagen efter af fængselsvagter.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde