Lufthavnen Libyens hovedstad, Tripoli, er i totalt kaos og ligner en losseplads fyldt med mennesker. Det siger passagerer, der er rejst gennem lufthavnen inden for det seneste døgn.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er det totale kaos. Komplet forvirring med tusinder af mennesker, der forsøger at komme ud af landet, siger den 68-årige Helena Sheehan, som torsdag morgen kom til London fra Tripoli.
Hun kalder situationen i Tripoli og Libyen som "forstadiet til helvede".
Hun kom ud af Libyen med et fly, der var chartret af olieselskabet BP, der er i gang med at evakueret sine ansatte af frygt for fortsatte uroligheder.
En britisk oliearbejder, Bryan Richard, kommer med en lignende beskrivelse til den britiske tv-station BBC.
- Et totalt forfald. Der er ingen sanitet, ingen mad eller vand, og folk har været der i dagevis, fortæller han, efter at han ankom til Warszawa med den polske præsidents fly.
- Vi kom ind til lufthavnen fra ørkenen tirsdag og kunne ikke tro vore egne øjne. Der var mennesker så langt øjet kunne række, fortsætter han.
Vidner, der kom til lufthavnen inde fra Tripoli centrum, siger, at svært bevæbnede soldater og sikkerhedsstyrker patruljerer byens gader, som ligge øde hen.
Adskillige europæiske regeringer arbejder på at sende ekstrafly til Libyen for at bringe deres statsborgere i sikkerhed.
Torsdag formiddag kom de første seks til otte danskere ud af Libyen, og der er nu cirka 10 danskeretilbage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker