Kaos på britisk vej: 100 biler støder sammen
Flere end 100 biler er torsdag morgen braget sammen i morgentågen ved et masseuheld på en stor landevejsbro cirka 80 kilometer øst for London.
En del ambulancer og udrykningskøretøjer er ankommet til ulykkesstedet på A249 på broen, der forbinder Kent med Isle of Sheppey.
Politiet i Kent oplyser til BBC, at meldingen om massesammenstødet kom klokken 7.15 britisk tid (8.15 dansk tid).
Angiveligt er uheldet sket på grund af tæt tåge. Billeder delt på sociale medier viser en meget lav sigtbarhed i området.
Antallet af kvæstede er endnu ikke oplyst, men BBC skriver, at ni ambulancer og seks brandbiler er set på stedet.
I første omgang lød meldingen, at 40 biler var stødt sammen, men politiet kunne senere konstatere, at ulykken var langt mere omfattende.
Ifølge vidner på stedet kørte nogle biler uden lys, selvom sigtbarheden var yderst dårlig.
Trafikanter bliver opfordret til at undgå den del af A249, hvor der fortsat er oprydningsarbejde i gang.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet