Den tidligere politiske leder for de bosniske serbere er mødt op ved krigsforbryderdomstolen i Haag, hvor han er anklaget for folkemord og forbrydelser mod menneskeheden.
Han var iført et sort jakkesæt og et rødt slips, da han blev ført ind i retssalen.
Den 64-årige Karadzic boykottede i sidste uge domstolen, da sagen blev indledt. Han begrundede det med, at han behøvede yderligere ni måneder til at forberede sit forsvar.
Der er 11 anklagepunkter for forbrydelser under krigen i Bosnien fra 1992 til 1995.
Blandt de alvorlige er massakren på mindst 7000 muslimske drenge og mænd i byen Srebrenica og drab på mange tusinde civile i Sarajevo.
Karadzic siger, at han er uskyldig.
Krigen i Bosnien kostede 100.000 mennesker livet, og 2,2 millioner mennesker blev drevet på flugt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker