Kardinal: Paven havde et åbent hjerte for flygtninge og fattige
Kardinal Giovanni Battista Re forestår begravelsen af pave Frans på Peterspladsen i Rom lørdag. I sin prædiken hylder han blandt andet Frans' indsatser for flygtninge, migranter og fattige. Foto: Remo Casilli/Reuters
Remo Casilli/Reuters
Paven nægtede at dømme homoseksuelle eller fraskilte. Frans' kirke er et hjem for alle, lyder det i prædiken.
Pave Frans var "en pave blandt folket, med et åbent hjerte", som arbejdede for en mere medfølende katolsk kirke, siger kardinal Giovanni Battista Re lørdag i sin prædiken ved pavens begravelse.
- Han skabte direkte kontakt med enkeltpersoner og folk, ivrig efter at være tæt på alle, med særlig opmærksomhed på dem i vanskeligheder, siger kardinalen.
Pave Frans, som nægtede at dømme homoseksuelle eller fraskilte katolikker, holdt fast i, at den katolske kirke havde plads til alle.
Frans var drevet af "overbevisning om, at kirken er et hjem for alle, et hjem hvor dørene altid står åbne", siger kardinalen.
- En kirke, der formår at bøje sig ned til hvert menneske, uanset deres tro eller livsvilkår, og hele deres sår, lyder det videre i kardinalens prædiken.
Paven gjorde "utallige" indsatser for at hjælpe flygtninge, migranter og fattige, siger Giovanni Battista Re.
- Han gav sig selv uden måde, især til de marginaliserede, de mindste blandt os.
Kardinalen taler på Peterspladsen i Rom, hvor titusinder af gæster er mødt frem for at tage afsked med pave Frans.
Blandt dem er også USA's præsident, Donald Trump, som pave Frans havde en række uenigheder med om behandlingen af flygtninge og migranter.
Frans døde mandag efter et sygdomsforløb. Han blev 88 år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker