90.000 eksemplarer af et tillæg til den norske avis Adresseavisen er i weekenden blevet skrottet på grund af en karikaturtegning, som avisens tegner Jan O. Henriksen har lavet af den danske tegner Kurt Westergaard.
Tegningen var placeret på sidste side af tillægget Uke-Adressa, rapporterer den norske radiostation NRK.
Henriksen ville illustrere debatten i kølvandet på Westergaards Muhammedtegninger.
Men avisens ledelse brød sig ikke om det, den så. Avisen blev derfor stoppet, inden den blev sat til salg.
Jan O. Henriksen erkender, at tegningen måske kan virke provokerende på muslimer, men han mener alligevel, at tegningen var ufarlig.
Redaktionen havde godkendt tegningen, og den var klar til at blive trykt. Men i sidste øjeblik greb ledelsen ind og stoppede den.
Resultatet var, at 90.000 eksemplarer af tillægget blev makuleret.
- Jeg føler bestemt ikke, at det er censur. Man er nødt til at tage hensyn til medarbejdernes tryghed. Skal man provokere bevidst, må man på forhånd være enig om det og have en diskussion om hvilke forholdsregler, man skal tage, siger Henriksen.
Han tilføjer, at han har forståelse for, at ledelsen stoppede tillægget.
Adresseavisens chefredaktør, Arne Blix, vil ikke kommentere sagen over for NRK.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde