Karroubi anerkender Ahmadinejad

En af Irans oppositionsledere Mehdi Karroubi, der hidtil har nægtet at acceptere genvalget af Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, anerkender nu Ahmadinejad som Irans præsident, siger Karroubis søn til det franske nyhedsbureau AFP.

Hossein Karroubi citerer sin far for at sige:

- Jeg er fortsat af den opfattelse, at valget var usundt og præget af massiv svindel. Men eftersom den øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har godkendt Ahmadinejads sejr, mener jeg, at han er leder af regeringen, hvilket vil sige, at han er præsident.

/ritzau/AFP

Mahmoud Ahmadinejad er Irans præsident. Det siger oppositionslederen Mehdi Karroubi, der hidtil har nægtet at anerkende genvalget af Ahmadinejad.

Offentliggjort Sidst opdateret