Den afghanske præsident Hamid Karzai anklager Nato-styrker for at stå bag drab på 10 civile afghanere, heraf de fleste skolebørn.
Børnene er blevet dræbt i forbindelse med udenlandske styrkers militæroperationer i det østlige Afghanistan, oplyser kontoret for landets præsident, Hamid Karzai.
Karzai fordømmer drabene, som ifølge præsidenten fandt sted lørdag i Kunar-provinsen.
- De første rapporter peger på, at 10 civile, otte af dem skolebørn, er blevet dræbt i forbindelse med en række operationer gennemført af internationale styrker i Kunar-provinsen, hedder det i erklæringen fra præsidentens kontor.
- Præsident Karzai fordømmer kraftigt operationen, der forårsagede civile dødsfald, og har udpeget en delegation, der skal undersøge sagen, hedder det videre.
De Nato-ledede Isaf-styrker siger, at de ikke kender til internationale operationer lørdag i Kunar.
En vestlig militærembedsmand, der ikke ønsker sit navn frem, siger imidlertid, at amerikanske specialstyrker for tiden opererer i området.
- De har været i gang med at dræbe og tilfangetage en hel del talibanere, siger embedsmanden, der ikke ønsker sit navn frem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker