Afghanistans præsident, Hamid Karzai, frygter, at han er ved at blive skubbet ud på sidelinjen i USA's bestræbelser på at få Taliban-oprørere til forhandlingsbordet, oplyser afghanske regeringskilder.
Den militante islamistiske bevægelse har i denne uge meddelt, at den vil oprette et politisk kontor i Qatar, hvilket opfattes som et forberedende træk til at få indledt forhandlinger om en afslutning på den langvarige og blodige krig i Afghanistan.
Men i Kabul siger kilder tæt på Karzai, at den afghanske leder er utilfreds med en proces, hvor han ikke selv er med.
- Enhver fredsproces uden Afghanistans regering i førersædet er meningsløs, siger de anonyme regeringskilder.
De siger, at USA vil give de afghanske ledere en dominerende rolle, så snart forhandlinger er indledt.
Men Taliban siger, at deres modpart ved forhandlinger skal være USA og dets vestlige
allierede - ikke Karzai-regeringen.
Regeringen i Kabul gav onsdag grønt lys for, at den islamistiske oprørsbevægelse kan åbne et kontor i Qatar.
- For at redde landet fra krig, sammensværgelser, drab på uskyldige mennesker og for at opnå fred, støtter Afghanistan forhandlingerne mellem USA og Taliban som vil udmønte sig i oprettelsen af et kontor for Taliban i Qatar, hed det i en erklæring onsdag.
Vestlige og afghanske embedsmænd regner sådan et kontor for en central del, når det gælder hemmelige forsøg på at finde en forhandlet fredsløsning.
Iagttagere betragter det som et fremskridt i forhold til, at Taliban tidligere har afvist at indlede forhandlinger, før alle udenlandske soldater har forladt Afghanistan.
- Det viser, at Taliban er under pres, men det er et tilbageslag for regeringen i Kabul, siger Haroun Mir fra Afghanistans Center for Forskning og Politik.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker