Hamid Karzai kan ikke garantere, at Afghanistans sikkerhedsstyrker er klar til at overtage ansvaret for sikkerhed i landet om halvandet år.
Den afghanske præsident opfordrer i stedet omverdenen til at have tålmodighed.
Da USA's præsident, Barack Obama, i tirsdags fremlagde sin Afghanistan-strategi, bebudede han en forøgelse af den amerikanske styrke i landet med 30.000 mand.
Men han sagde samtidig, at USA vil begynde at trække soldater ud af landet i sommeren 2011, hvor Afghanistan så selv skal begynde at overtage sikkerheden i flere områder.
- Afghanistan hilser den nye strategi velkommen, og Afghanistan vil være en god partner for den, siger præsident Karzai i et interview med CNN.
Han tilføjer, at Afghanistan vil gøre, hvad det kan, for at opfylde tidsplanen i strategien.
- Men det internationale samfund må også have tålmodighed med os og virkeligheden i Afghanistan. Hvis det tager længere tid, må de være med os, siger Karzai.
Både USA og andre lande med soldater i Afghanistan, herunder Danmark, har krævet, at Karzai gør mere for at bekæmpe den omfattende korruption i Afghanistan, og præsidenten siger, at han også gør noget ved problemet.
Men han siger videre, at der er allierede, der hænger sig for meget i spørgsmålet.
- Sagen om korruption er blevet overspillet politisk af nogle af vore partnere i det internationale samfund, mener Karzai.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie