Det kræver den afghanske præsident, Hamid Karzai.
I en erklæring fra præsidentens kontor i Kabul hedder det, at Nato allerede er gået med til at retsforfølge de soldater, der brændte koraner af på den amerikanske Bagram militærbase nord for den afghanske hovedstad tidligere på ugen.
Nato har ikke officielt bekræftet, at de amerikanske soldater skal retsforfølges.
Karzai kritiserede tidligere torsdag de amerikanske soldater og sagde, at de har udvist foragt for muslimer.
Afbrændingen af koraner har ført til omfattende uroligheder de seneste tre dage over det meste af Afghanistan.
Torsdag blev seks civile afghaner dræbt og to amerikanske soldater. Både tirsdag og onsdag kostede urolighederne også mennesker livet flere steder i landet.
Vrede afghanere har angrebet udenlandske militærbaser og soldater. Udenlandske soldater har svaret igen og skudt mod demonstranterne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub