Mindst 52 "uskyldige civile" afghanere blev i fredags dræbt af en raket, som blev affyret af Nato-soldaterne i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan.
Det siger Afghanistans præsident, Hamid Karzai, i en erklæring, efter at hans regering har undersøgt, hvad der skete i landsbyen i Sangin-distriktet.
- Præsidenten har per telefon kondoleret over for de sørgende familier og opfordret Nato til at indføre en praksis, der med alle metoder undgår at skade civile under militæroperationer, hedder det i præsidentens erklæring.
Inden erklæringen fra Karzai talte en regeringstalsmand om 45 dødsofre.
De civile havde søgt ly i en bygning, mens Nato-soldater og Taliban var i kamp i området, og så var det, at bygningen blev ramt af en raket, sagde Siyamak Herawi, talsmand for regeringen i Kabul.
Han tilføjede, at mange af de dræbte var kvinder og børn.
En talsmand for Nato sagde søndag, at alliancen er i gang med at undersøge, hvad der skete i landsbyen.
Det er i givet fald ikke første gang, at civile afghanere er dræbt af Nato-styrker. Nato har tidligere sagt, at talibanere ofte skjuler sig blandt civile.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker