Nu er det nok.
Afghanistans præsident, Hamid Harzai, har under et besøg hos pårørende til ni børn, som blev dræbt ved et Nato-angreb, opfordret udenlandske soldater til at "standse deres operationer i vores land".
- Jeg vil gerne bede Nato og USA med ære og ydmydighed og ikke med arrogance at standse deres operationer i vort land, sagde Karzai under besøget i Kunar-provinsen lørdag.
- Hvis dette er en krig imod terrorister og international terrorisme, så skulle de tage hen og kæmpe denne krig, hvor vi over de seneste ni år har vist dem, at den er, tilføjede han - tilsyneladende en henvisning til grænseområdet mellem Afghanistan og Pakistan.
- Vi er et meget tolerant folk, men nu er vi løbet tør for tolerance, sagde præsidenten.
De ni børn blev dræbt tidligere på måneden under et Nato-luftangreb, mens de samlede brænde i Kunar i det østlige Afghanistan.
En Nato-talskvinde har ikke umiddelbart kommentarer til præsidentens udtalelser.
Det er ikke første gang, at Nato ved uheld har dræbt civile afghanere, og det skaber voksende problemer mellem Nato og afghanerne.
Karzai har vredt afvist en undskyldning for drabene på de ni børn fra den amerikanske general David Petraeus, øverstkommanderende for udenlandske soldater i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker