USA's ambassadør i Afghanistan har haft et møde med den afghanske præsident, Hamid Karzai, for at søge klarhed om afghanerens "absurde" beskyldninger om, at Vesten stod bag valgsvindel ved præsidentvalget i Afghanistan i 2009.
- Vores ambassadør, Karl Eikenberry, havde møde med præsident Karzai i dag for at klargøre, hvad han mente med disse kommentarer, siger talsmand i det amerikanske udenrigsministerium Philip Crowley.
- Vi er bekymrede over hans kommentarer, siger han.
Karzais beskyldninger om, at vestlige stater skulle have orkestreret omfattende valgsvindel i Afghanistan, kommer kun få dage efter, at den afghanske præsident havde et møde med USA's præsident, Barack Obama.
- Vores standpunkt er, at vi investerer betydelige ressourcer for at besejre al-Qaeda. Det er i vores interesse, men samtidig med at vi gør det, så skaber vi også betydelig støtte til det afghanske folk, siger Crowley.
- Antydninger om, at det internationale samfund skulle være ansvarligt for uregelmæssigheder ved det seneste valg, er absurde, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker