Mens soldater fra Nato og Afghanistans hær er i gang med et omfattende angreb på forskansede militsfolk fra Taliban i Marjah i det sydlige Afghanistan, opfordrer den afghanske præsident Taliban til at lægge våbnene fra sig.
- Præsident Karzai opfordrer alle i afghansk Taliban til at bruge dette som en anledning til at fordømme vold og lade sig integrere i det civile liv sammen med andre afghanere, hedder det i en erklæring fra præsident Hamid Karzais kontor.
Karzai har tidligere omtalt talibankrigere som "desillusionerede brødre". Han mener, at mange af dem er fattige og arbejdsløse mænd, der slås for penge snarere end for islam.
Marjah-området i Helmand-provinsen har i årevis været kontrolleret af Taliban, men den internationale styrke og Afghanistans hær har nu samlet omkring 15.000 soldater, herunder amerikanske, britiske og danske, der skal tvinge Taliban væk.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker