Afghanistans præsident, Hamid Karzai, beskylder USA for at eksportere drab til private sikkerhedsfirmaer, der opererer i Afghanistan. Hans verbale angreb kommer samtidig med, at det er blevet afsløret, at den afghanske regering modtager penge fra Iran.
Karzais udfald mod USA kom på et pressemøde. Stemningen i samarbejdet mellem Nato-landene og den afghanske regering er i forvejen presset.
- Pengene øremærkes til private sikkerhedsfirmaer af den amerikanske regering, siger Karzai ifølge avisen New York Times.
- Når disse penge kommer til Afghanistan, så skaber de usikkerhed i afghanske hjem og er skyld i drab på afghanske børn, eksplosioner og terrorisme i Afghanistan, siger han.
Beskyldninger følger i kølvandet på et stormfuldt møde mellem Karzai, Natos øverstkommanderende i Afghanistan, General David Petraeus, og en række højtstående vestlige og afghanske embedsmænd.
En kilde siger til New York Times, at mødet endte med, at Karzai stormede ud af lokalet og erklærede, at han ikke havde brug for Vestens hjælp.
Karzai har besluttet, at private sikkerhedsfirmaer ikke må arbejde i Afghanistan efter den 17. december.
Selvom USA støtter denne beslutning, så har landet spurgt om en længere overgangsperiode for især at beskytte civile udviklingsorganisationer, der angiveligt behøver beskyttelse for at udføre deres arbejde.
Mandag erkendte Karzai, at han havde modtaget kontant hjælp fra Iran. Pengene er gået til at dække udgifter i præsidentpaladset, siger han. Andre kilder siger, at pengene er gået til at betale klanledere, politikere og Taliban-oprørere.
Karzai siger, at han får penge fra adskillige "venligsindede lande", herunder også USA. Og han vil fortsat bede Iran om penge, understreger han.
- Til gengæld beder de om et godt forhold og flere andre ting, siger Karzai om iranerne.
- Og vi har også bedt om masser af ting til gengæld i dette forhold. Det er et naboskab, det vil fortsætte, og vi vil fortsat bede om kontant hjælp fra Iran, siger præsidenten ifølge New York Times.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker