Præsident Karzai fortalte medlemmer af parlamentet, at officeren handlede på baggrund af "uvidenhed og med manglende forståelse" for betydningen af Koranen som Islams hellige bog, skriver AFP.
Det er endnu uvist, hvordan sagen vil udvikle sig. Tidligere torsdag udtrykte USA's præsident, Barack Obama, "dyb beklagelse" over episoden.
Obama siger, at episoden ikke var overlagt. Samtidig lover han en fuld efterforskning.
- Jeg vil gerne udtrykke dyb beklagelse over episoden. Episoden var utilsigtet, og jeg kan forsikre om, at vi gør, hvad vi kan for at sikre, at det ikke sker igen. Desuden vil vi holde dem, der gjorde det, ansvarlige, skriver han i et brev til Karzai.
Under de voldelige anti-amerikanske protester er mindst mindst 12 demonstranter blevet dræbt.
Flere hundrede demonstranter troppede onsdag op foran en militærbase i udkanten af Kabul. Demonstranterne blev holdt på afstand af politi og soldater, der først affyrede varselsskud, inden de skød direkte mod demonstranterne.
Øjenvidner siger, at politiet skød, da demonstranterne begyndte at smadre biler og rykke frem mod politiets afspærringer.
"Død over USA" og "død over Karzai" var nogle af de slagord, demonstranter råbte mod amerikanerne og politiet.
Tidligere har den amerikanske forsvarsminister, Leon Panetta, udtalt, at han "på det allerkraftigste" tager afstand fra koran-afbrændingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde