Det siger han i en officiel erklæring fra præsidentkontoret.
- For at opnå målene i fredsprocessen inviterer jeg lederskabet i Taliban til at indgå i direkte forhandlinger med den afghanske regering, lyder det fra Karzai.
Samtidig opfordres nabolandet Pakistan til at hjælpe med at få de stridende parter sammen ved forhandlingsbordet for at slutte de seneste 10 års krig i landet.
- Jeg anmoder hermed vores broderlige regering i Pakistan for at støtte og facilitere vores direkte forhandlingsbestræbelser som en del af fredsprocessen, hedder det i erklæringen.
Den afghanske Talibanbevægelse har allerede meldt ud, at den gerne vil sætte sig til bordet og deltage i fredsforhandlinger.
Men det betyder dog ikke, at den har opgivet sin væbnede kamp eller vil acceptere den afghanske regerings forfatning, lyder det.
I en meddelelse fra midten af januar siger Taliban, at de har "øget de politiske bestræbelser på at nå til gensidig forståelse med verden" med det formål at opnå fred i Afghanistan.
- Men denne forståelse er ikke ensbetydende med at opgive jihad (hellig krig, red.), og det er heller ikke forbundet med en accept af håndlangerregeringens forfatning, lyder det fra den yderliggående bevægelse.
Tirsdagens erklæring fra Karzai kommer efter en telefonsamtale mellem ham og den amerikanske præsident, Barack Obama.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub