Katastrofen i Japan dag for dag

* Jordskælvet skaber en ti meter høj og altødelæggende tsunami, der fejer hen over Japans nordlige kyst tre timer senere.

* Klokken 20.13 indføres der undtagelsestilstand, efter kølesystemet på atomkraftværket Fukushima-Daiichi er sat ud af drift.

* De følgende timer rammer flere efterskælv med styrker helt på til 6,6 på richterskalaen, og cirka 210.000 mennesker, der boer i en radius af 20 kilometer fra atomkraftværket, bliver evakueret.

* Eksplosioner rammer atomkraftværket mandag den 14. marts, nedkølingsfunktionerne går i stå, og der udbryder brand i en af reaktorerne.

* Japans myndigheder meddeler fire dage efter jordskælvet, at den radioaktive stråling ved Fukushima er 400 gange højere end et menneske kan tåle at blive udsat for på et helt år.

* I ugerne efter jordskælvet er 1,6 million japanere uden vand, mens 344.000 opholder sig i 2400 forskellige nødhjælpslejre.

* Først ti måneder efter, i januar 2012, bliver det samlede antal døde gjort op. 15.844 har mistet livet som følge af katastrofen, mens 3450 personer stadig savnes. Det betyder, at 19.294 mennesker menes at have mistet livet i forbindelse med katastrofen.

* En opgørelse fra FN viser, at oprydningen efter katastrofen har kostet over 1000 milliarder kroner.

* 320.000 mennesker er stadig genhuset af regeringen. De omkring 80.000, der blev evakueret ved Fukushima, kan måske aldrig vende hjem igen.

Kilder: Reuters og den danske ambassade i Tokyo.

/ritzau/

* Fredag den 11. marts 2011 rammer et jordskælv 14.46 lokal tid Japan med en styrke på 8,9 på richterskalaen. Det er det største, der nogensinde har ramt Japan, og det femte største jordskælv gennem tiderne.

Offentliggjort Sidst opdateret