Prins William har egentlig planlagt, at hans bryllup næste år ikke skal indeholde den samme pomp og pragt, som royale bryllupper ellers er kendt for.
Men noget kunne tyde på, at hans brud, Kate Middleton, alligevel har spektakulære planer.
I hvert fald var hun sent onsdag ude at besigtige forholdene i den storslåede gotiske kirke i London, Westminster Abbey. Det er her, de britiske monarker bliver kronet.
- Frøken Middleton var på et kort privat besøg i Westminster Abbey, så hun kan tage den med i overvejelserne, lyder det fra det britiske kongehus.
I Storbritannien bliver der spekuleret voldsomt i, hvor brylluppet skal stå. Om valget nu også falder på Westminster Abbey, vil kongehuset ikke røbe endnu.
- Parret ønsker lidt mere tid, så de kan forhøre sig hos venner og familie og selv træffe en beslutning, er beskeden.
Det ligger dog fast, at William og Kate begyndte bryllupsforberedelserne onsdag - dagen efter, at de offentliggjorde planerne om at blive gift.
Med i overvejelserne er de store økonomiske problemer, som Storbritannien står med netop nu. Det har fået kongehuset til at melde ud, at William har planer om at skrue ned for udgifterne.
Samtidig raser diskussionen om bryllupsregningens størrelse i medierne. Daily Telegraph i Sydney, Australien, skriver blandt andet, at en overdådig og pompøs fest vil efterlade en "bitter smag" i munden på de mange briter, der mærker regeringens sparekniv".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde