Silvio Berlusconi har haft katolske vælgere som proselytter, siden han gik ind i italiensk politik i 1994. Men en ny meningsmåling viser, at troen på premierministeren er svindende.
Ifølge opinionsundersøgelsen i dagbladet Corriere della Sera er tilslutningen til Berlusconi faldet med fem procentpoint blandt praktiserende katolikker, siden skandalen om regeringschefens "umoralske" adfærd ramte avisforsiderne i april.
Samtidig arbejder konservative politikere på at etablere et nyt parti med støtte fra den katolske kirke, som er oprørt over meldingerne om Berlusconis samvær med prostituerede og hans tætte forhold til en mindreårig pige.
Rocco Buttiglione, formand for det lille katolsk orienterede UDC, oplyser, at katolske grupper samles i oktober på Sicilien for at sondere mulighederne for at danne et nyt parti, som kan udfordre Berlusconis Frihedens Folk ved kommende valg.
Ifølge Buttiglione vil italienske biskopper stille sig bag et nyt parti, fordi de er "dybt skuffede" over premierministeren.
Det store kristeligt demokratiske parti i Italien blev opløst tidligt i 1990'erne som følge af Rene Hænder-kampagnen mod korruption. Partiet var landets centrale politiske kraft i æraen efter Anden Verdenskrig.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker