Lederne af de fem millioner katolikker i England og Wales siger undskyld for de mange pædofiliskandaler, der har rystet kirken, selv om "det ikke kan undskyldes".
De seksuelle overgreb har kastet "dyb skam" over hele den katolske kirke, hedder det i en erklæring, der er udsendt af ærkebiskop af Westminster Vincent Nichols på vegne af en konference for biskopperne i England og Wales.
- De bringer dyb skam over hele kirken. Men skam er ikke nok. Misbruget af børn er en alvorlig synd imod Gud. Derfor fokuserer vi ikke på skammen, men på vor sorg over disse synder, hedder det i erklæringen.
- Det er personlige synder for nogle få. Men vi er bundet sammen i Jesu' krop, og derfor berører deres synder os alle. Vi siger af hjertet undskyld og udtrykker vor dybe sorg over for de, der har lidt ved misbruget. De, der har følt sig ignoreret, forrådt, og som ikke er blevet troet, står der.
- Vi beder dem om forladelse, og vi beder Gud om forladelse for disse forfærdelige handlinger, der er begået iblandt os. Det kan ikke undskyldes.
De katolske kirker i England og Wales er blevet regnet som modeller for, hvordan katolske kirker andre steder skal reagere på pædofiliskandalerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker