Et forsøg på at hyre en lejemorder mislykkedes for en amerikansk, katolsk præst. Han ville gøre det af med en teenager fra Texas, som for to år siden beskyldte ham for seksuelle overgreb.
Men i stedet for at få anklageren ryddet af vejen blev han anholdt efter at have forhandlet drabet med en politispion, som udgav sig for at være lejemorderen.
Politiet fik nys om præstens, den 52-årige John Fialas, ugerninger, efter at naboen havde tippet den nærliggende politikreds.
- Jeg fik et telefonopkald fra en unavngiven kilde, som havde problemer med Fialas opførsel, siger Edward County's Sherif, Don Letsinger.
Præsten havde spurgt naboen, om han ville dræbe teenageren, men naboen ville ikke have noget med det at gøre, lyder det fra politiet.
Dallas County's fængsel er nu præstens midlertidige hjem, hvor han sidder tiltalt for forsøget på manddrab og for to tilfælde af grove seksuelle overgreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet