Snesevis af katolske præster, som er blevet sat i forbindelse med pædofili i Italien i det seneste årti, udgør kun "toppen af isbjerget", og kirken har ikke gjort meget for at få retsforfulgt dem.
Det siger en italiensk advokat.
- Jeg har dokumenteret over 130 tilfælde af pædofili hos præster siden 1999, siger advokaten Sergio Cavaliere.
Han repræsenterer familien til et barn, som blev misbrugt af en præst i Casal di Principe i det sydlige Italien.
Statsanklageren Pietro Forno, som har vundet 10 sager, hvor præster har været anklaget for sexmisbrug af børn, siger samtidig til avisen Il Giornale, at han aldrig har været ude for, at en biskop eller en præst har henvendt sig til myndighederne trods de mange sager.
I Tyskland er en hotline for misbrugsofre i den katolske kirke blevet anvendt af langt flere end ventet.
- I ugen op til påske fik vi 13.293 opkald, og 2670 blev registreret. Der er blevet ført knap 400 telefonsamtaler, og der er blevet rådgivet op mod 100 via en onlinetjeneste, siger talsmænd for stiftet i Trier.
- Vi havde ikke regnet med så omfattende reaktioner, siger talsmanden, Stephan Kronenburg.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie