Den katolske kirke i Irland forsikrer om, at EU's Lissabontraktat ikke rummer nogen accept af abort, men afviser at vælge side forud for folkeafstemningen om traktaten.
- Mens vi ikke søger at knytte os til nogen af siderne i folkeafstemningsdebatten, ønsker vi at gøre klart, at en katolik med god samvittighed kan stemme ja eller nej, hedder det i en erklæring fra den irske bispekonferens.
Da et flertal af irerne afviste Lissabontraktaten i første omgang ved en folkeafstemning i fjor, var en af årsagerne, at de frygtede, at den kunne bane vej for legalisering af abortindgreb. Men biskopperne siger, at en sådan bekymring er grundløs.
- Lissabontraktaten undergraver ikke eksisterende lovbundet beskyttelse i Irland for ufødte børn, hedder det i en udtalelse.
Nogle EU-modstandere advarer om, at traktaten giver EU's domstol beføjelse til at afgøre, om abort skal være lovligt i Irland.
Den irske regering siger, at den har fået garantier fra de andre EU-lande siden afstemningen sidste år om, at Irland kan opretholde landets begrænsninger på abort.
Folkeafstemningen i Irland holdes den 2. oktober.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker