Kejser angrer Japans rolle i krigen på jubilæum for overgivelse
Japans kejser Naruhito deltog lørdag ved en ceremoni i anledningen af 75-året for kapitulationen under Anden Verdenskrig. Foto: Carl Court/Ritzau Scanpix
Carl Court/Ritzau Scanpix
Lørdag markerede Japan, at det er 75 år siden, at landet overgav sig til de allierede under Anden Verdenskrig.
Lørdag er det 75 år siden, at kejser Hirohito meddelte, at Japan kapitulerede og overgav sig til de allierede under Anden Verdenskrig.
Årsdagen blev blandt andet markeret i Tokyo. Her benyttede Hirohitos barnebarn - kejser Naruhito - lejligheden til at udtrykke sin "dybe anger" over Japans ugerninger under krigen.
- Jeg reflekterer over vores fortid, som udløser følelser af dyb anger. Jeg håber inderligt, at krigens ødelæggelser ikke vil blive gentaget, sagde Naruhito i en tale i Tokyo lørdag.
Naruhito lovede ved samme lejlighed at følge fodsporene på sin far, der brugte 30 år på at råde bod den japanske krigsdeltagelse.
60-årige Naruhito overtog tronen sidste år, efter at hans far abdicerede.
Også den japanske premierminister, Shinzo Abe, deltog i lørdagens ceremoni.
I modsætning til kejser Naruhito gav han ikke udtryk for sin anger over Japans rolle under krigen.
Han lovede dog, at Japan vil gøre alt for at forhindre en ny stor krig.
- Vi vil aldrig gentage krigens tragedier. Vi vil fortsat være forpligtet til dette løfte, lød det fra Abe.
Japan markerer hvert år 15. august som dagen, hvor landet kapitulerede under krigen.
Shinzo Abe har deltaget hver gang, siden han blev premierminister i 2012, men har aldrig anerkendt Japans brutale rolle under krigen på de årlige ceremonier, skriver The Guardian.
Shinzo Abe siger, at den fred, som Japan kan nyde i dag, skyldes de ofre, som japanske soldater gav under Anden Verdenskrig.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde