Kender: Ruslands Arktis-krav besværliggør forhandling

Når Rusland gør krav på store områder i Arktis - herunder områder, der overlapper med et dansk ønske fra december sidste år - er det et varsel om svære fremtidige forhandlingsbetingelser mellem Danmark og Rusland.

Det mener journalist Martin Breum, der har specialiseret sig i arktiske forhold.

- Rusland laver nu en resubmission, altså en genfremstilling af et krav, som de fremsatte allerede i 2001, men selvfølgelig med nye detaljer og udvidelser. Det betyder, at Rusland kommer foran i køen i FN, siger han.

For et halvt år siden gjorde Danmark krav på 895.000 kvadratkilometer havbund i Arktis - et område, som går helt op til Nordpolen. Allerede på det tidspunkt var det kendt, at både Rusland og Canada også mente at have ret til området.

Og nu har Rusland således genindleveret et krav om at få en bid af Arktis, hvilket kan få stor politisk betydning i eventuelle senere forhandlinger mellem Danmark og Rusland, fordi FN vil se på det russiske ønske først, lyder det fra Martin Breum.

- Det betyder, at man nu i det danske diplomati må frygte et rigtig ubehageligt scenarie, hvor russerne allerede om muligvis et år får svar på deres krav fra FN, mens Danmark må vente i muligvis ti år, siger han.

Ifølge Martin Breum er Ruslands udvidede krav om områder nær selve Nordpolen frem for alt et klart politisk signal.

- Det betyder i mine øjne, at russerne mener, at Nordpolen har så vigtig symbolpolitisk betydning, at man nu gør den til et egentligt stridsæble, siger han.

Det er nu op til FN's Kommission for Kontinentalsoklens Grænser (CLCS) at afgøre, om et område teknisk set er sammenhængende med landets kontinentalsokkel.

Det er dog op til landene selv at forhandle sig frem til, hvordan eventuelle grænser i området skal optegnes.