En peruansk journalist, der har arbejdet i New York i 20 år blandt de mistænkte spioner, som er blevet anholdt af det amerikanske forbundspoliti, FBI.
Den 55-årige Vicky Peleaz er blandt 11 mistænkte spioner, der ifølge de amerikanske myndigheder har spioneret for Rusland i USA siden midten af 1990'erne.
Spionringen er anklaget for at have forsøgt at skaffe informationer om USA igennem amerikanske politikere. Ni er yderligere anklaget for at hvidvaske penge.
Peleaz blev søndag anholdt sammen med sin mand i New York-forstaden Yonkers.
- De tog dem ud af bilen og førte dem over til to biler, siger Vicky Peleaz' søn Waldo Mariscal til avisen La Prensa, som hans mor arbejder for.
Waldo Mariscal beretter også om, at FBI fjernede computere fra huset og afhørte ham om hans forældres politiske syn og økonomi.
- Omkring 30 folk gennemsøgte huset, siger en af Vicky Peleaz' andre sønner, Juan.
Vicky Peleaz er på sin avis kendt for at skrive klummer, der ofte kritiserer den amerikanske regering.
Peleaz er foreløbig varetægtsfængslet indtil 27. juli.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker