Den norske kunstmaler Odd Nerdrum er ved en domstol i Oslo blevet idømt to års ubetinget fængsel for at have solgt malerier for 10,5 millioner kroner uden at betale skat.
Han blev også dømt til at betale 10.000 kroner i sagsomkostninger.
Retten finder Nerdrum skyldig i groft skattesvig. Hans forsvarer, Tor Erling Staff og Knut-Ole Bakke Hansen, vil anke dommen.
- Jeg har sjældent læst en så bastant dom, som levner så lidt plads for tvivl. Når væsentlige point desuden er udeladt, så er vi ikke strålende fornøjede. Denne dom bliver anket, siger Staff til nyhedsbureauet NTB.
Den 67-årige Nerdrum forklarede i retten, at han lider af Tourettes syndrom, som blandt andet kan medføre søvnproblemer, tvangshandlinger, angst og ensomhed.
Nerdrum betegner sig selv som figurativ kitschmaler.
Hans mest kendte og provokative malerier er måske "Mordet på Andreas Baader" fra 1977-78, der han fremstiller terroristen som et offer, og "Selvportrett i gylden skrud" fra 1998, hvor Nerdrum er afbildet med erigeret penis.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker