Kenya har fået ny forfatning. Ved en folkeafstemning har 67 procent af vælgerne stemt ja til den ny forfatning, der kan ændre det politiske landskab i Østafrikas største økonomi.
- Det er en sejr for Kenya. Folket har talt. Flertallet har talt højt. Flertallet fik deres vilje, men mindretallet blev hørt, siger formanden for valgkommissionen, Ahmed Hassan.
- Derfor erklærer jeg forfatningen vedtaget.
Der skulle et simpelt flertal til og mindst 25 procent af stemmerne i fem af Kenyas otte provinser for at få vedtaget forfatningen.
Lederen af kampagnen imod en ny forfatning, Kenyas minister for højere uddannelse William Ruto, erkendte tidligere på dagen nederlaget, efter at optællingerne viste, at tilhængerne af en ny forfatning førte kraftigt.
Den ny forfatning gør det af med posten som premierminister, der blev skabt i 2008, og baner vejen for et senat, uddelegerer magt til lokalområderne og begrænser en del af præsidentens magt.
Formanden for Europaparlamentet, Jerzy Busek, roser de kenyanske vælgeres "bemærkelsesværdige demokratiske modenhed".
Onsdagens folkeafstemning var den første siden de voldsomme etniske uroligheder, der hærgede Kenya i 2007 og 2008.
Busek kalder folkeafstemningen "et opmuntrende tegn blot tre år efter de politiske spændinger, der fulgte i kølvandet på det sidste valg i landet".
FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan, der mæglede i striden i Kenya, glæder sig over vedtagelsen af den ny forfatning.
Også USA's præsident, Barack Obama, og udenrigsminister, Hillary Clinton, roser Kenya for at have gennemført afstemningen i ro og fred.
Valgdeltagelsen lå på 71 procent. Af dem stemte 30 procent nej til den ny forfatning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker