Kenyansk militær dræber 100 militante efter busmassakre
Sikkerhedsstyrker fra Kenya har ødelagt den lejr, hvor militante islamister planlagde angreb på bus.
Sikkerhedsstyrker i Kenya har dræbt 100 militante islamister under aktioner i nabolandet Somalia. Angrebet kommer dagen efter, at oprørere fra bevægelsen al-Shabaab henrettede mindst 28 personer fra en bus i det nordøstlige Kenya tæt på grænsen til Somalia.
Kenyanske sikkerhedsstyrker krydsede søndag grænsen til Somalia og gennemførte to "vellykkede operationer mod gerningsmændenes skjulesteder", oplyser Kenyas vicepræsident William Ruto ifølge CNN.
Den lejr, hvor angrebet på bussen blev planlagt, er ødelagt, siger han.
Under lørdagens massakre blev muslimske passagerer på bussen angiveligt skånet. Personer, som ikke kunne recitere vers fra koranen, blev henrettet. Der var omkring 60 personer på bussen, som var på vej til hovedstaden Nairobi.
Al-Shabaab påtog sig efterfølgende skylden for angrebet, der ifølge en erklæring fra en talsmand for bevægelse var en hævnaktion for de razziaer, som kenyanske sikkerhedsstyrker for en uge siden udførte i moskéer i havnebyen Mombasa. Sikkerhedsstyrkerne ledte efter våben og støtter til al-Shabaab. En person blev dræbt af skud og mere end 350 anholdt under indsatsen.
Kenya har været udsat for en række angreb fra al-Shabaab-bevægelsen de seneste år.
Det mest kendte angreb skete i september 2013, da militante fra al-Shabaab angreb storcentret Westgate i Nairobi, og 67 mennesker blev dræbt.
Al-Shabaab har forbindelser til al-Qaeda-bevægelsen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde