Kenyansk minister: Vi fortsætter kampen i Somalia
Den kenyanske regering har ingen planer om at trække sine sikkerhedsstyrker hjem fra Somalia, efter at den militante gruppe al-Shabaab tidligere på ugen udførte et blodigt angreb på butikscentret Westgate i Nairobi, hvor 72 personer mistede livet.
- Vi er til stede i Somalia, fordi al-Shabaab er en trussel mod den nationale sikkerhed, og vi vil fortsat være til stede på den front, siger Kenyas indenrigsminister, Joseph Ole Lenku.
Al-Shabaab, som har taget skylden for angrebet i Westgate, har truet den kenyanske regering med, at der kommer flere angreb, hvis ikke Kenya trækker sine sikkerhedsstyrker ud af Somalia.
Kenya har sendt sikkerhedsstyrker til Somalia for at hjælpe landets regering med at bekæmpe al-Shabaab, der er en gren af terrornetværket al-Qaeda.
Kenyanske myndigheder tilbageholder otte personer med forbindelse til weekendens angreb, mens tre andre er løsladt igen.
Landets indenrigsminister, Joseph Ole Lenku, fortæller, at ingen personer savnes efter blodbadet i Westgate. Kenyansk Røde Kord har ellers tidligere fastholdt, at adskillige var savnet.
Dødstallet fra angrebet er uændret på 67 - både civile og folk fra sikkerhedsstyrkerne. Fem af de militante blev dræbt under gidseldramaet, der varede fra lørdag til tirsdag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde