Kenyansk politi tiltaler fire efter Westgate-angreb
Ulovlig indrejse i Kenya, falske ID-papirer og støtte af en terroristgruppe.
Sådan lyder nogle af tiltalepunkterne mod fire mænd, der mandag anklages for at stå i ledtog med gerningsmændene bag en voldsom massakre i den kenyanske hovedstad, Nairobi i september.
Alle fire mænd nægter sig skyldige.
Ingen af de tiltalte er anklaget for at være en af gerningsmændene i indkøbscentret Westgate, da massakren fandt sted.
Mindst 67 mennesker mistede livet under angrebet, som den somaliske gruppe al-Shabaab har taget skylden for. Angrebet stod på fra 21. til 24. september.
Dele af centrets tag kollapsede som følge af de kraftige eksplosioner, der fandt sted, da kenyanske soldater nedkæmpede gidseltagerne.
Flere udlændinge var blandt de dræbte. Heriblandt seks briter, to canadiere, to franskmænd, to indere, en kineser, en hollænder samt en sydafrikaner og en sydkoreansk statsborger.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker