Kerry er på diplomatisk turné for at sælge Iran-aftale
Arabiske stater frygter, at Iran vil begynde at støtte paramilitære grupper, som sympatiserer med Teheran.
Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, fortsætter mandag intense diplomatiske møder med ministre fra Mellemøsten i et forsøg på at mindske skepsis og bekymring over en omstridt atomaftale med Iran.
Kerry mødes i Doha med ministre fra Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater i landenes samarbejdsråd, efter at han i weekenden forsøgte at overbevise præsident Abdel Fattah al-Sisi om, at den epokegørende aftale med iranerne vil bringe mere sikkerhed til regionen.
Egypten og Saudi-Arabien og flere andre stater i Mellemøsten ser med skepsis på aftalen med Iran, da de frygter, at Teheran har til hensigt at skabe uro og destabilisering i området.
De fleste arabiske stater frygter, at iranerne vil få øget selvtillid og bedre muligheder for at støtte paramilitære radikale grupper, som sympatiserer med Iran.
I Kairo var drøftelserne mellem Kerry og al-Sisi den første strategiske dialog mellem USA og Egypten siden 2009.
- Egypten forbliver en partner for USA af vital betydning, når det gælder engagement og stabilitet i regionen som helhed, sagde den amerikanske udenrigsminister efter drøftelserne.
De amerikansk-egyptiske relationer blev forvirret, da landets præsident Mohamed Mursi blev afsat i 2013 af militæret efter masseprotester og voldsomme uroligheder.
Men Kairo er forblevet en af Washingtons nærmeste sikkerhedspolitiske allierede i regionen, og det har stadig større betydning for USA på grund af krigene i Syrien, Irak, Yemen og Libyen.
I Doha skal Kerry også mødes med sin russiske modpart, Sergej Lavrov, og føre drøftelser om blandt andet Syrien.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker