Kerry forsøger at få EU-opbakning til aktion mod Syrien
Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, vil de kommende dage forsøge at sikre sig øget opbakning blandt de europæiske lande til det begrænsede militære angreb mod Syrien, som USA ventes at gennemføre.
Sent fredag aften ankom John Kerry til Litauens hovedstad, Vilnius, hvor EU's udenrigsministre fredag og lørdag er samlet.
Kerry vil drøfte "Mellemøsten, inklusiv Syrien og Egypten" samt de palæstinensisk-israelske forhandlinger med sine europæiske kolleger, siger en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium.
John Kerry siger, at han i Vilnius vil "fortsætte med at fremlægge de beviser, vi har indsamlet, og forsøge at få udvidet støtten til et begrænset militært indgreb, der skal afskrække Assad-regimet fra igen at anvende kemiske våben".
Derefter fortsætter John Kerry til Paris og London, og han har også aftaler om at mødes med ledere fra arabiske lande, deriblandt den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas.
I et indlæg i Huffington Post fredag skriver Kerry, at "prisen for ikke at gøre noget her (i Syrien, red.) er langt større end prisen for et angreb".
Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) siger, at "summen af enighed" er meget stor på udenrigsministrenes møde i Litauen. Også selv om kun ganske få lande - som Danmark - bakker politisk op om en militæraktion.
Søvndal kunne efter fredag eftermiddags intense debat om Syrien-spørgsmålet ikke sige, hvad der kommer af fælles meldinger fra mødet, der slutter lørdag middag, efter at John Kerry har deltaget i drøftelserne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie