Kerry rejser Clinton-beskyldning om hacking med Rusland
Betændt sag om hacking af e-mails hos Demokraterne var på dagsorden i møde mellem Sergej Lavrov og John Kerry.
Den amerikanske udenrigsminister har haft fat i sin russiske kollega for at drøfte en betændt sag om hacking af e-mails i Det Demokratiske Parti.
Kampagnelejren bag Hillary Clinton, der i denne uge ventes officielt at blive Demokraternes præsidentkandidat, har beskyldt Rusland for at stå bag.
Inden mødet med Kerry rystede den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, beskyldningen af sig.
- Jeg har ikke lyst til at bruge hårde ord her, sagde Lavrov halvt i spøg, da en amerikansk journalist spurgte til sagen. Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass fra mødet.
Lækagen af e-mails fra partiorganisationens top har vist, at man forberedte sig på blandt andet at så tvivl om rivalen Bernie Sanders' tro som jøde.
Kerry og Lavrov er i Laos i forbindelse med et møde mellem de sydasiatiske landes organisation Asean.
De to ministre skulle tale om situationen i Syrien, krisen i Ukraine og forskellige bilaterale problemer, rapporterer Tass.
Det er det andet møde mellem Lavrov og Kerry på 10 dage.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker