Kerry til Rusland: Gør noget ved Ukraine-krisen
Foto: Marko Djurica /Scanpix
Marko Djurica /Scanpix
Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, opfordrer Rusland til at foretage sig noget konkret for at få gennemført den aftale, der blev indgået i sidste uge i Geneve om krisen i Ukraine.
Opfordringen er overbragt i en telefonsamtale, som Kerry har haft med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, siger udenrigsministeriet i Washington.
Kerry siger ifølge ministeriets talskvinde, at Rusland offentligt bør opfordre separatister i Ukraine til at forlade ulovligt besatte bygninger og kontrolposter, til at acceptere amnesti og til at håndtere deres krav og ønsker med politiske midler.
Lavrov havde i telefonsamtalen også noget at bede om, og de russiske opfordringer er viderebragt offentligheden via udenrigsministeriet i Moskva, Ruslands hovedstad.
Lavrov sagde til Kerry, at Ukraines regering skal afholde sig fra vold og efterleve forpligtelserne, der blev aftalt i Geneve.
Lavrov bad ifølge sit ministerium Kerry om at gøre sin indflydelse i den ukrainske regering gældende, sådan at "hidsigpropper" ikke fremprovokerer en blodig konflikt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde