Oprøret i Syrien er rykket tæt på hovedstaden Damaskus, når urolighederne har fået regimet til at lukke byen Duma.
Den ligger ikke længere fra hovedstadens centrum end Tåstrup fra Københavns centrum, påpeger den syrisk fødte konservative udenrigsordfører Naser Khader.
- Når det når Damaskus, vil det eksplodere, forudser Khader.
Han opfordrer EU's udenrigschef, Catherine Ashton, til at tale med lige så store bogstaver til præsident Bashar al-Assads regime, som den amerikanske præsident, Barack Obama, har gjort for at få regimet til at holde igen.
- Det er alarmerende, når sikkerhedsstyrker skyder direkte på folk, som tv-stationen al-Arabiya har vist, siger Khader.
Lørdagens begravelser af de 37 mennesker, som blev dræbt fredag, vil føre til flere opgør, mener han.
Foruden via tv følger han med i situationen i sit fødelande gennem jævnlig kontakt med bekendte og familie i Syrien.
Ifølge Khader har byen Deraa været udsat for en regulær massakre. Men brutaliten fra regimets siden vil snarere få oprøret til at brede sig end skræmme folk fra at demonstrere, mener han.
Lederne i flere arabiske lande forsøger at udnytte, at verdens fokus i øjeblikket er på Libyen, mener Naser Khader.
Det syriske regimes eget tv har vist billeder, som angiveligt viser, at bander skyder tilfældige borgere ned.
Khader mener, at der er tale om bevidst manipulation. Den høje billedkvalitet og opstillingen lignede mere en filmoptagelse, synes han.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde