Khashoggis forlovede vil fastholde retsopgør om drab i Tyrkiet
Hatice Cengiz, som var forlovet med den dræbte saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi, forlovede, og hendes advokat G'kmen Baspinar (th. for hende) talte torsdag me journalister uden for Istanbuls største retsbygning. Kort forinden havde en tyrkisk dommer imødekommet saudiarabernes ønske om at få retssagen om drabet på Khashoggi flyttet til deres eget land. (ARKIVFOTO). Foto: Anne Pollmann/Ritzau Scanpix
Tyrkisk domstol efterkommer saudisk ønsker og overdrager Khashoggi-retssag til Saudi-Arabien.
Hatice Cengiz, som var forlovet med den dræbte saudikritiske journalist Jamal Khashoggi, siger torsdag, at hun vil appellere en tyrkisk domstols kendelse om, at retssagen om drabet kan flyttes til Saudi-Arabien.
Retssagen involverer 26 mistænkte.
- Tyrkiet blive ikke styret af en enkelt familie som Saudi-Arabien. Vi har et fungerende retssystem, som tager sig af borgernes klager, siger Hatice Cengiz Hun talte torsdag talte med journalister uden for Istanbuls største retsbygning. Kort forinden havde en tyrkisk dommer imødekommet saudiarabiske ønsker om at få sagen flyttet til deres eget land.
- Vi vil appellere denne beslutning i henhold til vort retssystem, siger hun.
Den saudiarabiske journalist var 59 år, da han den 2. oktober 2018 gik ind på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul for at hente ægteskabsdokumenter. Hans forlovede, der er tyrkisk, ventede udenfor. Khashoggi kom aldrig ud igen.
Det kom senere frem i tyrkiske medier, at Khashoggi blev dræbt på konsulatet af en specialgruppe sendt til Istanbul fra Saudi-Arabien. Der er rapporter om, at Khashoggi måske blev parteret.
Saudi-Arabien har indrømmet drabet på Khashoggi efter "klammeri". De ansvarlige handlede på egen hånd, hedder det.
Siden har en FN-efterforskning indikeret, at saudiarabiske topfolk var involveret i drabet.
I 2021 indledte Tyrkiet en retssag mod en snes saudiarabere. De blev retsforfulgt in absentia.
Denne melding belastede relationerne mellem Tyrkiet og Saudi-Arabien, og tyrkerne, der er desperate for at få flere investeringer, der kan hjælpe landet ud af en dybøkonomisk krise, har forsøgt at rette op på relationerne til styret i den saudiarabiske hovedstad, Riyadh.
- Vi har besluttet at stoppe retsforfølgelsen her og overdrage sagen til Saudi-Arabien, hedder det i kendelsen fra den tyrkiske domstol. Kendelsen kom, en uge efter at den tyrkiske justitsminister havde lovet at efterkomme saudiarabernes ønske.
- Dette er som at overdrage et lam til en ulv, sagde forsvarsadvokaten Ali Ceylan torsdag og advarede om, at der ikke kommer en retfærdig retssag i Saudi-Arabien.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde