Der er atter uro i den iranske hovedstad, Teheran, hvor sikkerhedsstyrker og reformvenlige demonstranter endnu engang tørner sammen, skriver iranske hjemmesider.
De fortæller lørdag aften om sammenstød i det nordlige Teheran, hvor politiet bruger tåregas og knipler for at sprede demonstranter, der er tilhængere af oppositionsleder Mirhossein Mousavi.
Samtidig skriver hjemmesiden parlemannews, at en gruppe på omkring 50 bevæbnede tilhængere af det siddende styre har stormet en moské - også i det nordlige Teheran - hvor tidligere præsident Mohammad Khatami holdt tale.
- De brugte kæder, knipler og peberspray for at angribe stedet, hvor Khatami talte, hedder det på den reformvenlige hjemmeside.
Det er fortsat ikke muligt at få begivenhederne i Iran bekræftet af uafhængige kilder, da udenlandske medier har forbud imod at rapportere, hvad der sker.
Urolighederne kommer i forbindelse med den shiamuslimske Ashura-helligdagen, der falder den 27. december. Men traditionelt holdes der også religiøse ceremonier dagen før, den såkaldte Tassoura-dag.
Den 27. december mindes shiamuslimerne Imam Hosseins død i det 7. århundrede. Hossein blev dræbt i en kamp, der markerer splittelsen mellem shiamuslimer og sunnimuslimer. Hossein var barnebarn af profeten Muhammed.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker