Det skriver hendes og faderens advokat på sin Twitter-profil lørdag eftermiddag.
- Efter at være blevet afhørt af den offentlige anklager er Zainab al-Khawaja blevet løsladt, lyder det i beskeden fra advokaten Mohamed al-Jishi.
Zainab al-Khawaja blev anholdt sent torsdag aften, da hun ifølge advokaten demonstrerede foran indenrigsministeriet i Bahrains hovedstad, Manama, hvor hun råbte sin fars navn.
Ligesom sin far er hun dansk statsborger og menneskeretsaktivist. Hun er også gået i sultestrejke i solidaritet med sin fængslede far.
Abdulhadi al-Khawaja, som er blandt de førende demokratiforkæmpere i Bahrain, er idømt livsvarigt fængsel for at stå bag omfattende protester mod landets regime sidste år.
Fredag deltog flere tusinder i demonstrationer i Bahrain for at kræve ham løsladt.
Hans datter er også gået på barrikaderne, og Amnesty International glæder sig over, at hun ikke længere er tilbageholdt af myndighederne.
- Men det er vigtigt ikke at slække på opmærksomheden over for regimet, fordi hun nu er blevet løsladt, udtaler generalsekretær Lars Normann Jørgensen.
- Udenrigsministeriet skal gøre alt, hvad der overhovedet er muligt for at få Khawaja og de 13 andre fængslede politiske fanger fri, tilføjer han.
Khawaja ligger i øjeblikket på et militærhospital og får næring - en blanding af saltvand og sukkeropløsning - gennem et drop.
- Lægerne siger, at det ikke vil være nok til at holde ham i live. Han er i en kritisk fase, og han har stadig behov for at tage føde til sig, siger advokat Mohamed al-Jishi til tv-stationen al-Jazeera.
Khawaja er nu i gang med sit 59. døgn i sultestrejke i protest mod styret, og det frygtes, at han vil dø inden for kort tid.
Den danske ambassadør i Saudi-Arabien opholder sig i øjeblikket i Bahrain, hvor han forsøger at få adgang til den afkræftede danske statsborger.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker