Den fængslede russiske oliemagnat Mikhail Khodorkovskij siger tirsdag i retten, at han ikke tror, at han bliver frikendt for svindel med olie.
- Selvom der altid er håb, så tror ingen på, at vi bliver frikendt, siger han.
Khodorkovskij, der er tidligere chef for olieselskabet Yukos, og forretningspartneren Platon Lebedev, står anklaget for at have stjålet 218 millioner ton olie fra et datterselskab til Yukos.
- Millioner af mennesker følger denne sag og håber, at retssikkerheden sker fyldest i dette land. Jeg vil ikke dø i fængslet, men min overbevisning er mit liv værd, siger Khodorkovskij.
Hvis Khodorkovskij bliver dømt, vil hans advokat, Jelena Lipster, ifølge nyhedsbureauet Ria Novosti rejse sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved retten i Strasbourg.
Lipster siger, at dommer Viktor Danilkin har overtrådt den sigtede Khodorkovskijs rettigheder gennem hele retssagen, og at domstolen har nægtet vidneudsagn fra eksperter og vidner, der er blevet foreslået af forsvaret.
Dermed har han overtrådt artikel seks i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger hun.
Maskeret politi gennemførte tirsdag en razzia mod National Reserve Bank, der er ejet af den russiske rigmand Alexander Lebedev.
Han ejer en række aviser og har sammen med den tidligere russiske leder Mikhail Gorbatjov startet Ruslands Uafhængige Demokratiske Parti, der skal udfordrer regeringen med premierminister Vladimir Putin i spidsen.
Alexander Lebedev står blandt andet bag Noveja Gazeta, der er kendt som et af Ruslands mest kritiske medier. Rapporter har antydet, at regeringen vil søge at lukke avisen.
Putin er blevet beskyldt for at bruge sin politiske magt til at skaffe den regeringskritiske Khodorkovskij af vejen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde