Kidnapper i South Carolina tilstår syv drab
Kvinde var lænket med kæder i en container i to måneder i den amerikanske delstat South Carolina.
Myndighederne i den amerikanske delstat South Carolina siger, at en mistænkt, som blev anholdt efter en kvinde blev fundet "lænket som en hund" i en container, har tilstået syv drab.
Den anholdte, Todd Kohlhepp der er ejendomsmægler, har fortalt politiet, at han i 2003 dræbte fire mennesker. Han har vist politiet, hvor to af de dræbte ligger begravet på hans ejendom.
Tilståelserne kom efter, at der blev fundet et lig på den 45-årige Kohlhepps grund fredag. Dagen forinden havde politiet fundet en kvinde lænket i en container.
Kvinden havde været savnet siden august, hvor hun og hendes kæreste forsvandt.
Den 30-årig kvinde, Kala Brown, som var lænket med kæder omkring ankler og nakke inde i en aflåst container, har sagt, at Kohlhepps skød og dræbte hendes kæreste, den 32-årige Charles Carver. Han skød ham adskillige gange i brystet foran kvinden.
Politiet reddede kvinden, da de hørte bankelyde fra den gummibeklædte container, da de ankom til at stedet med en dommerkendelse.
Brown har fortalt politiet, at hun havde været i containeren i to måneder.
Sheriffen i Spartanburg County, Chuck Wright, siger, at Kohlhepp, der tidligere er blevet dømt for seksualforbrydelser, har tilstået at han dræbte fire mennesker i en motorcykelforretning i 2003.
Politi med sporhunde er nu ved at endevende den anholdtes ejendom i Woodruff, nordøst for Greenville.
Kohlhepp var 15 år, da han første gang blev anklaget for at have bortført en 14-årig pige, som han udnyttede seksuelt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde